<

Godt Nytår 2018 !!30-12-2017 - 14:35

Stutteri Enshøj vil hermed gerne ønske alle vore venner, familie, samarbejdspartner og kunder et rigtigt godt nytår.

2017 blev  et fantastisk år for vores avl. De to føl vi fik i 2014, skulle jo fremstilles her som tre årige. Ved hingstekåringen i marts fik Florist Enshøj adgang til afprøvning, som han bestod ved materialprøven her i efteråret, med så høj pointsum, at han bliver endelig kåring i Herning 2018. Florist er 5. generation avlet på vores stutteri, han er uddannet og fremstillet af Helgstrand Dressage, og flot redet af Anne-Marie Hosbond Bertelsen.

 

Ved sommerens sadelkåring blev Ziva Enshøj Fløjhoppe, med en af årgangens bedste rideprøver, det betød en udtagelse til eliteskuet på Vilhelmsborg, hvor hun blev tildelt en sølvmedalje som fløj i dette hold. Ziva er 6. generation af vores avl. Ziva blev meget flot uddannet, klargjort og fremstillet af Pernille Sigsgaard.

 

I 1977 blev vores stutteri momsregistreret, det betyder at vi i 2017 havde 40 års jubilæum.

 

I 2018 glæder vi os til de fire føl, der kommer til foråret. Specielt spændende bliver de to føl, vi skal ha' efter Florist. Det er lidt sjovt, at der er Enshøj-heste både på mor og farsiden. For os er det en fornøjels, at arbejde med den samme hoppestamme, hvorfra hele vores avl kommer.

<