< Tilbage

Godt nytår 2019 !28-12-2018 - 21:55

Her ved årets slutning vil vi gerne ønske alle et godt nytår.

2018 har været et rigtigt godt hesteår målt på de resultater vores avl har præsteret.

Florist Enshøj blev ved hingstekåringen i Herning færdigkåret med sølvmedalje. Derudover klarede han sig rigtigt flot i dressurchampionatsfinalen.

Ziva Enshøj gik en meget flot egnetshedstest, som kvalificerede hende til unghestechampionatet i Herning 2019

Sara Enshøj med sin Finske ungrytter Daniella Therman blev for 3. år i træk rangeret som nr. 1 i Findland.

Ariel Enshøj opnåede kåring i RDH flot fremvist af Emma Ahlberg.

Vi var spændte på hvordan vores "hjemmeavlede" hingst Florist Enshøj gav sine gener videre. Vi er meget tilfredse med de to føl vi fik på to af vores hopper, som ikke er for nært beslægtet med ham. På følskuet opnåede Teas hingsteføl efter Florist en ærespræmie.

< Tilbage